Om

 IdeMinisteriet

At lave god reklame kræver først og fremmest god og personlig kontakt mellem kunde og bureau. På de store bureauer ender du nemt med at føle dig som en blandt mange, men for det lille bureau er hver eneste kunde vigtig.

Hos det store reklamebureau kommer du nemt til at få følelsen af at det koster en formue bare at træde ind af døren. Min pris er 675,- pr. time uanset opgavens art.
– Og det koster ikke noget at komme ind.

Som kunde vil man gerne føle sig i kompetente hænder. Det kræver at at ens reklamebureau kan varetage mange forskellige opgaver; alt fra en god idé til at løse større og komplekse løsninger til web, tryk og andre medier. For at gøre det endelige produkt optimalt, er der ofte behov for at flere arbejder på samme opgave. Til at dække dette behov samarbejder jeg med flere specialister der er fantastiske, netop på deres felt.

Gå ind under “Arbejde”, og se nogle eksempler på opgaver jeg har udført. Bliver din nysgerrighed vakt og har du lyst til at vide mere er du velkommen til at ringe på
23 83 13 13 eller sende en mail til sighej@ideministeriet.eu.

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

De bedste hilsner
IdeMinisteren

Om

 IdeMinisteren

Jeg hedder Alexander Scherling og er en god årgang ‘81. Jeg har siden jeg var helt ung, haft sans for det æstetiske. Jeg er af en familie, der er vant til at sætte ting i gang og tænke ud af boksen. Efter folkeskole og tre års Handelsskole var jeg klar til at gå i gang med den kreative del af min uddannelse. Jeg blev udlært som mediegrafiker i 2004. Allerede i 2005 valgte jeg at gå mine egne veje.

Det gør jeg stadig og vejen motiveres af mine ønsker om at udfordre nye kreative muligheder. Jeg er mere end én gang blevet kaldt nørdet. Det er et mærkat jeg er stolt af for det betyder, at jeg stædigt bliver ved til den helt rigtige løsning er på plads.

I IdeMinisteriet er der ingen embedsmænd, mellemledere og administrative medarbejdere – kun en minister som ikke er bange for at få snavsede fingre.